Kun ca. 8 - 10 minutters gang fra campingpladsen.
Stranden er tildelt Det Blå Badevandsflag som et tegn på godt badevand. Der er toiletter på stranden ved begge badebroer. Mange børn finder det hyggeligt at ligge på maven og fiske krabber med en knust blåmusling. Ellers kan man stryge fjordrejer og hente af de kendte Limfjordsmuslinger.
En strand med masser af oplevelser, med sandbund fra badebroen af.
Mindre lette joller kan sættes i vandet fra Gl.Møllevej med adgang fra bjerget, via grusvej, eller på stranden ved Trend. Større både bør isættes ved Rønbjerg havn eller Hvalpsund hvor der er gode ramper. Stranden ved Trend er Hotspot til Kite- eller Windsurfing kun 4 km fra campingpladsen, super gode faciliteter med gode P forhold og toiletter.